

Her har vi samlet en række nyttige redskaber og tekster.
Klima- og Energiguiden . Danmarks største linksamling om klima og energi. Guiden er oplagt at bruge for borgere og for offentlige og private virksomheder, der vil vide mere om klima og energi.
Videncenter for energibesparelser i bygninger . Samler og formidler viden om konkrete og praktiske muligheder for at nedsætte energiforbruget i bygninger. Videncenteret retter sig mod byggebranchen og har faktaark om energibesparelser f.eks. tag og loft eller varmeanlæg.
Eksempler på energibesparelser . Bygningsejere kan bruge energimærkningen og eftersynsordningen som et afsæt til at gennemføre energibesparelser. Se eksempler på offentlige bygningsejere, der har ladet sig inspirere til planlægning og gennemførelse af energibesparelser med baggrund i mærknings- og eftersynsordningerne.
Cases:
Bygningsejere kan bruge energimærkningen og eftersynsordningen som et afsæt til at gennemføre energibesparelser.
Vi har samlet en række cases, hvor bygningsejere, kommuner og andre har ladet sig inspirere til planlægning og gennemførelse af energibesparelser med baggrund i mærknings- og eftersynsordningerne.
Herudover vil vi præsentere rapporter, der viser omfanget af de råd, bygningsejerne kan få fra ordningerne.
Case: Vallensbæk Kommune mindsker energiforbruget med 31 procentSom start på projektet gennemgik kommunen i fællesskab med Dansk Energi Management alle kommunens 48 opvarmede bygninger. Ved gennemgangen blev bygningerne energimærket samt fik et grundigt energieftersyn for at screene for mulige energibesparelser. Der blev blandt andet kigget på at optimere ventilation, varme og belysning.
Ud fra screeningen blev udvalgt 20 bygninger til det såkaldte ESCO-projekt. ESCO er en særlig finansieringsmodel, der går ud på, at energibesparelsen opnået i forbindelse med renoveringen, finansierer renoveringsudgifterne.
Vallensbæk - en klimakommuneUd over den økonomiske og facilitetsmæssige gevinst opnår Vallensbæk Kommune en reduktion i det årlige CO2-udslip på 1½ ton – noget miljøet også kan drage nytte af. Og netop denne energiroptimering har givet Vallensbæk Kommune et image som klimakommune.
Vallensbæks borgmester Knud Hockerup (K) skrev i februar 2009 under på en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive en af 29 særlige klimakommuner i Danmark. Med aftalen har Vallensbæk forpligtet sig til at reducere yderligere 2 procent af CO2-udledningen om året frem til 2021.
Case: Energibesparelser i statens kontorer og slotteEnergibesparelser i statens kontorer og slotte (publikation)