Energistyrelsen afgør klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af certificerede firmaer og beskikkede energikonsulenter.
Der kan klages over energimærkningsrapporter indtil de er 1 år gamle. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten får ny ejer, skal klagen være modtaget (i det certificerede energimærknings-firma/Energistyrelsen) senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år fra energimærkningsrapportens datering.
Klage kan indgives af ejer, ejerforening, herunder andels- og anpartshaverforening, og køber eller erhverver af en energimærket ejendom eller lejlighed. Lejere og andels-/anpartshavere har ikke klageret.
Klager over energimærkninger
udført af certificerede energimærkningsfirmaerindgives til det energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Firmaet er forpligtet til at give et skriftligt svar på klagen inden for en måned.
Hvis klageren ikke er tilfreds med firmaets afgørelse, kan denne påklages til Energistyrelsen. Klagen indgives på et særskilt klageskema udarbejdet af Energistyrelsen. Hent klageskema og medfølgende klagevejledning
her. Energistyrelsen afgør klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser
udført af beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter. Klagen indgives på et særligt klageskema udarbejdet af Energistyrelsen. Hent klageskemaet og medfølgende klagevejledning
her.Klageadgang og tidsfrister er beskrevet i § 41 og fremefter i bekendtgørelse om energimærkning af bygninger.
Se bekendtgørelsen.